


Info aften
Intuitiv kropsterapeutisk uddannelse
Går du og overvejer din fremtid? Har du lyst til at arbejde med mennesker, hvor du kan være med til at gøre en forskel for dem, ikke bare fysisk, men i ligeså høj grad også psykisk og mentalt.
Kropsterapi er ikke for alle, men måske er det noget for dig? På denne kropsterapeutisk uddannelse vi gerne give dig redskaber til at rumme, fornemme, være tilstede og være undersøgende på hvad der kan være mest gavnlig for den klient der ligger på briksen.
Du vil blive omgivet af et team af erfarne undervisere, som alle kun har interesse i at du skal få de bedste redskaber med dig, så du kan gå ud og gør den forskel for andre mennesker som du gerne vil.
Man bliver ikke kropsterapeut - hvis du ikke har en “hjælper” i dag. For det at kunne skabe et samhørigt rum for og med klienten er det essentielt at du har denne lyst i dag, for ellers bliver det maskinelt, og det må det aldrig blive.
Vi vil give dig alle de redskaber du har brug for, til at massere, pulsering, åndedrætsteknikker, ledforståelse, læren om bevægapparatet, muskel-organ relationer, forståelsen af kroppens indre organ-ur i samspil med 5-element loven, organerne påvirkning på kroppen fysisk som psykisk.
Mest af alt vil vi klæde dig på som “unik håndværker” i det kropsterapeutisk univers. Derfra kan du selv gå ud og skabe den hverdag, i samspil med dine kollegaer og kommende klienter.
Er det noget for dig?
Der vil være te og lidt snacks så vi kan holde blodsukkeret stabilt 🙏
Du skal bare komme som du er, evt med en noteblok hvis du har brug for at notere ting som kan være vigtige for dit fremtidige valg! Kom gerne 5 min før.

KROPSTERAPEUT, FOREDRAGSHOLDER OG UNDERVISER
Mikael er født i 1972 og har sin baggrund som professionel cykelrytter. Han har arbejdet selvstændigt som kropsterapeut siden 2001 og har med sine mange års erfaring haft mere end over 25.000 klienter mellem hænderne alt fra kropsterapi til behandling af sportsskader. Mikael Kyneb har gennem sit strukturerede og målrettede arbejde givet ledere, passioneret mennesker og professionelle elitesportsfolk større selvindsigt.
Det har ført til forbedret livskvalitet og -energi, forståelse for sammenhængen mellem det fysiske og mentale helbred, der har skabt grobunden for bedre resultater i klienternes hverdag.
De seneste par år har Mikael været tilknyttet Team Segafredo Trek nu Lidl-Trek, som er et af verdens bedste cykelhold. Her har Mikael arbejdet med Mads Pedersen og Mattias Skjelmose.
Mikael har også været tilknyttet det bedste Ishockey hold i Danmark Aalborg Pirates.
Tidligere, fra 2009 til 2011 var Mikael fast tilknyttet det danske – og et af verdens bedste – cykelhold Team Saxo Bank som kropsterapeut og medansvarlig for at gennemføre større ændringer indenfor kost og ernæring hos rytterne på holdet. Her arbejdede han sammen med nogle af verdens absolut bedste cykelryttere som Alberto Contador, Matti Breschel, Chris Anker Sørensen, Andy Schleck, Frank Schleck, Fabian Cancellara og Michael Mørkøv.
Mikael Kyneb kombinerer teknikker som dybdegående massage, zoneterapi, kropsterapi, akupressur, frigørelse af led, åndedrætsterapi og afspænding i én og samme behandling.
